Den 31. maj 1899 mødtes de på Beaver Dam, Wisconsin. De besluttede at starte en sammenslutning af kristne handelsrejsende, der skulle føre til gensidig anerkendelse, personlig evangelisation og til forenet tjeneste for Herren, og de besluttede at indkalde til et møde i Jamesville, Wisconsin 1. juli 1899 hos K.F.U.M.
 Mr. Samuel E. Hill (1867-1936) |
 Mr. John H. Nicholson (1859-1946) |
 Mr. William J. Knights (1853-1940) |
Kun tre mænd var til stede: Samuel E. Hill, John H. Nicholson og Will J. Knights. De organiserede sig med Hill som formand, Knights som næstformand og Nicholson som sekretær og kasserer. Man tænkte meget over, hvad bevægelsen skulle kaldes, og efter at de havde bedt specielt om, at Gud ville lede dem til at vælge det rigtige navn, rejste Mr. Knights sig fra sin knælende stilling og sagde: "Vi skal hedde Gideonitterne."
Han læste 6. og 7. kapitel i Dommerbogen og forklarede de andre grunden til, at de skulle tage navnet "Gideonitterne".
Gideon var en mand, der var villig til at gøre nøjagtig, hvad Gud ville, uanset hvordan han selv bedømte planerne eller resultaterne. Ydmyghed, tro og lydighed var hans fremtrædende karaktertræk. Dette er den standard, Gideonitbevægelsen prøver at inspirere alle sine medlemmer til, så hver enkelt er parat til at gøre Guds vilje til enhver tid, på ethvert sted og på enhver måde, eftersom Helligånden leder.
Næsten alle Gideonitter, der fandtes i de første år, Gideonitbevægelsen eksisterede, var handelsrejsende. Derfor rejste spørgsmålet sig naturligt, hvordan de kunne blive mere effektive vidner på hotellerne, hvor de var tvunget til at tilbringe så megen af deres tid. Et forslag var, at man skulle lægge en Bibel på receptionsskranken på hvert hotel, så at gæsterne kunne låne den, hvis de ønskede det.
Det faldt også disse mænd ind, at dette ville være et stille vidnesbyrd, der blev på hotellerne, når Gideonitterne selv var taget af sted.
Dette spørgsmål om større aktivitet, som man kaldte det, blev omhyggeligt drøftet på bestyrelsesmødet, der blev holdt i Chicago den 19. oktober 1907. Et af bestyrelsesmedlemmerne gik så vidt, at han foreslog, at Gideonitterne skulle lægge en Bibel på hvert hotelværelse i USA Han bemærkede: "... efter min mening ville dette ikke blot stimulere de menige medlemmers aktivitet, men det ville være en smuk handling helt i pagt med Gideonitternes hellige kald." Denne plan blev vedtaget af kongressen i Louisville, Kentucky i 1908.
Bemærkelsesværdigt nok var det en præst, der tog initiativet til, at kirkerne skulle være med til at støtte Gideonitternes Testamenteuddeling. Kun to måneder efter Louisville-kongressen i 1908 blev der indbudt til stævne i Cedar Rapids i staten Iowa. Landssekretær Frank Garlick kom fra Chicago. Han og hr. A. B. T. Moore deltog i et møde i Præsteforbundet. Efter mødet blev broder Garlick spurgt, om han ville fortælle præsterne om Gideonitbevægelsens arbejde. Han fortalte dem om behovet for uddeling af Bibler, og da han sluttede sin tale (som varede 10 minutter), rejste hr. Moores egen præst, Dr. E. R. Burkhalter fra First Presbytarian Church, sig og foreslog, "at der skulle udlægges Gideonitbibler på alle de lokale hoteller, og at Præsteforbundet skulle være ansvarlig for den økonomiske side af sagen." Forslaget blev enstemmigt vedtaget,og der blev nedsat et udvalg til at fordele omkostningerne mellem kirkerne alt efter den enkelte kirkes formåen.
Således opstod ideen med Gideonitarbejdet som kirkens "forlængede arm", og kirken vedtog fra begyndelsen, at den ville yde økonomisk støtte til uddelingen af Bibler. Gideonitbevægelsen priste Gud for, at Han havde åbenbaret denne plan med, at den lokale kirke ville sørge for den økonomiske side af sagen.
Læs om de danske Gideonitters historie her.